FysikPorten/


Emner


el-laere
fagligt
metal
gallilai
watt


Titler


FysikPorten
Atom
BigView
El-Lære
El-magnet research
Energi
HowTo - Manualer, vejledninger
BilledBase
FYSIK-nøgle
FysikPorten-magic1
FysikPorten-magic2
FysikPorten-magic3
FysikPorten-magic4
FysikPorten-magic5
Magnetisme
Magnet research
Fysik og Art i samfundet
SI-systemet
Undersøge - basis
FysikPorten-undre1
FysikPorten-undre2
FysikPorten-undre3
FysikPorten-undre4
FysikPorten-undre5
Hvad er fysik
Gallilai
James Watt, dampmaskinen
Folk i faget
Fysikernes arbejdsmetoder


Emnerne i FysikPorten/

-intro

FysikPorten

./../img/./../img/nejtak.png


Din indgang til FysikFaget:

Hardcore fysikere siger: 'Alt er fysik'. Hermed mener de, at alt i sidste ende kan beskrives med fysiske processer.
Heroverfor står kvante-fysikerne, som siger:
'Alt er en lille smule usikkert'.
I skole-fysik skal du mest lære om den fysik, der var kendt for 200 år siden.
Derfor har vi udviddet fysikken med
KvanteSkolen og EnergiSkolen, som inddrager Bohrs og Einsteins opdagelser.

LINKs:
(click logo: fysikporten)
fysikporten

Atom

Atom

./../img/./../img/nejtak.png


Atom:
Om atomer, atomkraft

LINKs:
(click logo: atomskolen)
atomskolen

Basis

Short

FYS BasisViden

./../img/./../img/nejtak.png


Fysik er læren om alt omkring dig. Din indgang til FysikFaget:

- om naturens kræfter
- om det mindste, atomernes verden,
- og det største, galaxernes verden,
- og alt det imellem

LINKs:
(click logo: )
fysikporten/basis

Bigview

BigView

./../img/./../img/nejtak.png


Få overblik over fysik-faget

LINKs:
(click logo: fysikporten/bigview)

El-laere

El-Lære

./../img/./../img/nejtak.png


Om fysik - El-Lære

El-Lære er om strøm, spænding og modstand.

LINKs:
(click logo: fysikporten/ellaere)
fysikporten

Elmagnresearch

El-magnet research

./../img/./../img/nejtak.png


Elektro-magnet research:
FysikPorten
- egenskaber, poler,
- typer,


LINKs:
(click logo: fysikporten/elmagnresearch)

Energi

Energi

./../img/./../img/nejtak.png


Energi:

LINKs:
(click logo: energiskolen)
energiskolen

Fagligt

Short

HowTo - Manualer, vejledninger

./../img/./../img/nejtak.png


HowTo
- arbejde fagligt
Howto:

Hvordan arbejder du fagligt med faget:

Opleve:
Undersøge:


Læse:
Hvor kan du læse om ..

Skrive:
Hvordan skriver du om ..

Regne:
Hvordan kan du regne med ..

Tegne:
Hvornår og hvordan kan du tegne ..


Røre:
Hvordan kommer du i berøring med ..

Gøre:
Hvordan kan du gøre en forskel med ..


Orde:
Hvor finder du fagets ord ..

Sige:
Hvordan skal de siges ..

Fage:
Hvordan fager du ..


Fagord:
Hvor finder jeg fagets fagord ..

Sjove ord:
Hvordan undersøger jeg ‘De sjove ord’ ..

DagliOrd:
Hvordan sige jeg det på ‘Daglisk’ ..

LINKs:
(click logo: fysikporten/howto)
TAGS: fysik

Fysik

Fysik

./../img/./../img/nejtak.png


Om fysik

Fysik er et af naturfagene.

LINKs:
(click logo: )
fysikporten

Gallilai

Gallilai

./../img/./../img/nejtak.png


Gallio Gallilai?


er den første, som sætter eksperimentet i centrum. Han opfinder teleskopet, og retter det mod månen.
Han efterprøver kræfterne ved tyngde ved eksperimenter fra det skæve tårn i Pisa, der allerede dengang var skævt.

LINKs:
(click logo: fysikporten/who)
fysikporten/who
TAGS: imgs

Imgs

Short

BilledBase

./../img/./../img/nejtak.png


Billeder til faget Billeder til dit Fag:

LINKs:
(click logo: fysikporten#myportimg)

Keys

Short

FYSIK-nøgle

./../img/./../img/nejtak.png


Bestemme metaller,
plast,
strøm,
spænding,
modstand

LINKs:
(click logo: fysikporten/keys)

Magic1

Short

FysikPorten-magic1

./../img/./../img/nejtak.png


FysikPorten-magic1 text

LINKs:
(click logo: magic/magic1#FYS)

Magic2

Short

FysikPorten-magic2

./../img/./../img/nejtak.png


FysikPorten-magic2 text

LINKs:
(click logo: magic/magic2#FYS)

Magic3

Short

FysikPorten-magic3

./../img/./../img/nejtak.png


FysikPorten-magic3 text

LINKs:
(click logo: magic/magic3#FYS)

Magic4

Short

FysikPorten-magic4

./../img/./../img/nejtak.png


FysikPorten-magic4 text

LINKs:
(click logo: magic/magic4#FYS)

Magic5

Short

FysikPorten-magic5

./../img/./../img/nejtak.png


FysikPorten-magic5 text

LINKs:
(click logo: magic/magic5#FYS)

Magnetisme

Magnetisme

./../img/./../img/nejtak.png


Magnetisme:

LINKs:
(click logo: fysikporten/magnetisme)
fysikporten/index

Magnetresearch

Magnet research

./../img/./../img/nejtak.png


magnetresearch:
FysikPorten
- egenskaber, poler,
- typer,


LINKs:
(click logo: fysikporten/magnetresearch)

Maleveje

Måle og veje

./../img/./../img/nejtak.png


Fysiske størrelser




Det, som fysikeren kan måle, kaldes fysiske størrelser.
Det kan f.eks. være længde, masse og tid.

Fælles for alle fysiske størrelser er, - at de består af

et {måltal} og en [enhed].

et {258} og en [meter].

et {x} og en [m].




Her kommer en masse ord om 258 meter, men det er vigtige ord !!!

Eksempel 1:
En længde er målt til 258 m.
I dette tilfælde er måltallet 258 og enheden meter, forkortet m.


Alle mål er et skjult gangestykke, dvs. en multiplikation !!:

Angivelsen betyder, at længden er 258 gange så lang som 1 meter, og egentlig 258 gange 1 meter eller 258 gange meter.


Alle mål kan ganges op eller ned, bare resultatet er det samme !!:

Længden kunne også udtrykkes som: 0,258 km.

Talværdien er så 1000 gange mindre, til gengæld er enheden blevet 1000 gange større.


Enheden er det vigtigeste. Måltallet følger enheden !!:

Da talværdien afhænger af den valgte enhed, er det nødvendigt altid at angive såvel mundtligt som skriftligt både måltallet og enheden.


Matematik har symboler for alt !!:

For talværdien af en fysisk størrelse, x, bruges undertiden betegnelsen {x},
medens enheden angives med [x], altså


Vi samler det hele sammen:

En fysisk størrelse = talværdi · enhed


og skrevet med symboler

X = {X} · [X]

Eksempel 2:

Om længden l = 258 m
kan man skrive {l} = 258
og [l] = m




En fysisk størrelse er altså et produkt. Man kan da frit ændre på den ene af faktorerne, blot man også ændrer den anden faktor på en sådan måde, at produktet er uændret. Talværdien for en fysisk størrelse afhænger af den valgte enhed. Det kan aldrig være fyldestgørende at sige eller skrive, at en længde er 10. Enheden er lige så vigtig. Det er heller ikke korrekt at skrive om et legeme, at det har massen m kg, for m er betegnelsen for masse, der jo består af en talværdi og en enhed. Hvis m er 7 kg, ja så er m kg jo 7 kg2.


LINKs:
(click logo: )
fysikporten/index
TAGS: metal

Metal

Undersøge - basis

./../img/./../img/nejtak.png


Undersøge Fysik:
BaseWheel: Metal
- navne, egenskaber,
- typer, metalting, metal-redskaber,
- fysik og metal,


LINKs:
(click logo: fysikporten/undersoege)
fysikporten/index#undersoege

Sam_art

Short

Fysik og Art i samfundet

./../img/./../img/nejtak.png


Fysik i kunsten Fysik i kunsten:


LINKs:
(click logo: FysikPorten/sam_art)

Si-systemet

SI-systemet

./../img/./../img/nejtak.png


SI-enhedssystemet




SI-systemet er opbygget af 7 grundenheder samt to supplerende enheder:



Tabel 1: Grundenhedeme i det internationalt vedtagne SI-enhedssystem.


Bemærk, at størrelsessymbolet altid er et enkelt bogstav. Det anvendes i formler som angivelse for den fysiske størrelse.

Af grundenhedeme kan man aflede enheder for alle andre fysiske størrelser. At de er grundenheder betyder netop, at alle andre enheder kan udtrykkes ved en kombination af dem.

Enheder behandles efter helt samme regler som tal.


Note om SI-systemet:
Danmark har sammen med ca. 40 andre lande tilsluttet sig et enhedssystem, der omtales som SI-enhedssystemet.
Se tabel 1.

SI er en forkortelse for Systéme International D'Unités. Den 1. juli 1977 trådte den danske lov om brugen af SI-enheder i kraft. Det er lov nr. 246 af 12. maj 1976.

LINKs:
(click logo: fysikporten/sisystemet)
fys/sisystemet

Undre1

Short

FysikPorten-undre1

./../img/./../img/nejtak.png


FysikPorten-undre1 text

LINKs:
(click logo: undre/undre1#FYS)

Undre2

Short

FysikPorten-undre2

./../img/./../img/nejtak.png


FysikPorten-undre2 text

LINKs:
(click logo: undre/undre2#FYS)

Undre3

Short

FysikPorten-undre3

./../img/./../img/nejtak.png


FysikPorten-undre3 text

LINKs:
(click logo: undre/undre3#FYS)

Undre4

Short

FysikPorten-undre4

./../img/./../img/nejtak.png


FysikPorten-undre4 text

LINKs:
(click logo: undre/undre4#FYS)

Undre5

Short

FysikPorten-undre5

./../img/./../img/nejtak.png


FysikPorten-undre5 text

LINKs:
(click logo: undre/undre5#FYS)
TAGS: watt fysik Watt

Watt

James Watt, dampmaskinen

./../img/./../img/nejtak.png


Jawes Watt

Opfinder af dampmaskinen og damp-lokomotivet.

LINKs:
(click logo: fysikporten/watt)
fysikporten/watt
TAGS: what What

What

Hvad er fysik

./../img/./../img/nejtak.png


Hvad er fysik?


Erfaringen viser, at naturfænomener følger et sæt faste regler, som vi kalder naturlove. Fysik var oprindelig alle naturvidenskaber, men efter udskillelse af specialvidenskaber som kemi, lægevidenskab, biologi, astronomi, meteorologi, geologi m.fl., er fysikken nu den videnskab, der beskæftiger sig med de almene, grundlæggende love for uorganiske fænomener. Grænsen mellem fysik og andre videnskaber er dog ikke skarp, men nærmest bestemt af traditionen.

Alle naturvidenskaber bygger på fysikkens resultater, og omvendt vil enhver søgen efter en detaljeret forståelse af et naturfænomen ende i en fysisk problemstilling. Fysisk er derfor en grundvidenskab om naturen.

I tidernes løb har fysikkens mål skiftet. Medens man tidligere stillede sig tilfreds med en kvalitativ beskrivelse af iagttagelser, stræber man nu efter kvantitative lovmæssigheder. Altså er man ikke længere tilfreds med at kunne fortælle i ord, hvad der sker, men ønsker også at få opstillet en matematisk lovmæssighed.

Den udstrakte brug af matematik som et hjælpemiddel i fysikken gør, at fysikken regnes som en eksakt videnskab.

I folkeskolen er fysikken i høj grad fænomenologisk (dvs. rent beskrivende) og kvalitativ, medens gymnasiets fysikundervisning lægger hovedvægten på kvantitative elementer som opstilling af modeller og beregninger.

For at få kendskab til naturens love, kan man studere de fænomener, der viser sig i naturen uden menneskets medvirken - eller der kan anstilles forsøg. Det sidste er nu det almindelige, og fysikken er derfor en eksperimentel videnskab.

LINKs:
(click logo: fysikporten/what)
fysikporten/what

Who

Folk i faget

./../img/./../img/nejtak.png


Hvem er fysikkens folk?


Gallio Gallilai () er den første, som sætter eksperimentet i centrum. Han opfinder teleskopet, og retter det mod månen.
Han efterprøver kræfterne ved tyngde ved eksperimenter fra det skæve tårn i Pisa, der allerede dengang var skævt.

LINKs:
(click logo: fysikporten/who)
fysikporten/who

Workset

Short

Fysik og teknik

./../img/./../img/nejtak.png


WorkSet Fysik og teknik

For den teoretiske fysiker er matematikken det vigtigste hjælperedskab. For eksperimentalfysikeren er det teknikken - ingeniørvidenskaberne. Men fysik og teknik må ikke forveksles. Fysikken søger de almene naturlove, og interesserer sig ikke for den praktiske anvendelse heraf.

Når fysikerne har forstået og kvantitativt beskrevet et fænomen, kan ingeniørerne tage fat. Resultaterne kan herved måske omsættes til noget praktisk anvendeligt for menneskeheden - på godt og ondt. Der er dog gennem de senere år sket en opblødning, så den rene fysik blandes med en målrettet forskning for det højteknologiske samfund, herunder militæret.


Sprognoter:
teoretisk fysiker: er den gruppe af fysikere, der arbejder med at udvikle formler, forsøg og forsøgsmetoder.

eksperimental fysikeren: er den gruppe af fysikere, der arbejder med de praktiske forsøg.



TAPere: er det Tekniske, Administrative og Praktiske personale, der får forsøgsanlæggene til at fungere.

De passer bygninger, sørger for varme, laver mad og gør rent.

LINKs:
(click logo: )
fysikporten/index

Workset-02

Short

Fysikernes arbejdsmetoder

./../img/./../img/nejtak.png


WorksSet:
Fysikernes arbejdsmetoder
Fysikernes arbejdsmetoder
Stort set alle nyopdagede lovmæssigheder for fysiske fænomener findes ved tolkning af forsøgsresultater. Man har altså undersøgt fænomener, som finder sted under givne forsøgsbetingelser.
Nu til dags kommer nye fysiske teorier især til verden på store forskningscentre. Det skyldes ikke mindst, at forskning ofte kræver kompliceret og dyrt apparatur og trives bedst i et miljø, hvor vekselvirkning mellem teoretiske overvejelser og eksperimentel resultatindsamling kan finde sted. Nye teorier kan finde deres begyndelse ved en fysikers skrivebord eller ved samtaler og diskussioner mellem teoretikere. Det nye må naturligvis ikke stride mod kendte resultater, men må gerne være en udvidelse af eksisterende teorier.
Startskuddet til en ny teori kan også komme fra en eksperimentalfysiker, som under et forsøg i laboratoriet bliver opmærksom på nogle uregelmæssigheder ved forsøgene.


Teorier skal om muligt kunne eftervises (verificeres) eller forkastes (falsificeres) ved forsøg i laboratoriet.


Sprognoter:
fænomen: [lat. phenum = ].
det givne, om det som ligger foran os.
fysiske teorier,
verificeres: [lat. veritas = sandt + ficeres],
falsificeres: [lat. falsum = falsk + ficeres],

LINKs:
(click logo: fysikporten/workset)

HowTo

ADD:


Kære underviser -


Lav 1 opGave og få 200 tilbage
Hvilket lærebogs-system kan give dig så meget for så lidt ???

Vær med til at opbygge den FællesFaglige Skoles opGaver,
og vær med til, at emnerne får del i dit fags vinkler på fagstoffet.


Den fællesfaglige opGave

En fællesfaglig opGave inddrager så mange fag som muligt.
Derfor har MyPort1 på forhånd oprettet en række emner med åben overskrift.
Dem kan du finde i menuen 'denne måneds' -> 'andre emner' i fagets popup menu.
Der er plads til flere emner.

I praksis vil det fag, der åbner emnet, linke til sit eget fagstof.

Vis det, DU synes, der ligger under !!
- En Under-visning !
Vis de undere, der der ligger i dit fagstof !!
- Et Under-visning !




HowTo

HowTo:
Din opGave skal være original og må ikke krænke andres rettigheder
Aflever i pdf-format eller som rtf-file ( mac: TextEdit - windows: Word )

opGavens rettigheder overdrages til MyPort1, som herefter har den fulde råderet over materialet.
Vi bruger det sobert - og her på MyPort1.

opGaven kan evt blive redigeret, så den passer ind i konceptet: 'En FællesFaglig Skole'

Husk at angive dig selv som kilde på opGaven med navn, skole og din skoles mail
- vigtigt!! ingen private oplysninger (men jeg vil gerne kunne nå dig på dit arbejde)





Se mere i den øverste gul-grønne menu About


P.S.! Den viste schweizerkniv har kunnet købes for 22.000 €, men så havde man også ALT lige ved hånden,
-> ligesom MyPort1.


FYS-Dictionairy:

Word: Root: Short: More:
A
[fork f ampere]
SE: ampere
Måleenhed for elektrisk strøm
grund-enhed i SI-systemet

Curie
(1867 - 1934)
[Marie Curie]
SE: KvindeBasen
Marie Curie
Marie og Piere Curie
fik sammen med Becquerel nobelprisen i Fysik i 1903 for deres udforskning af radioaktivitet.

Marie blev den første kvinde, der modtog en nobelpris.

Og senere i 1911 i Kemi for opdagelsen af polonium og radium.

Marie blev den første der modtog to nobel-priser i to fag-områder.

Fysik
[lat. physica fra oldgr. φυσική]
SE: workset
Fysik er erfaring
beskrevet med MAT og naturlove
Erfaringen viser, at naturfænomener følger et sæt faste regler, som vi kalder naturlove. Fysik var oprindelig alle naturvidenskaber, men i dag sige man:

Fysik er en erfaringsvidenskab, som i et samspil mellem teori og observation søger at opstille et sæt almene naturlove, der kan formuleres i matematikkens sprog.

Alle naturvidenskaber bygger på fysikkens resultater, og omvendt vil enhver søgen efter en detaljeret forståelse af et naturfænomen ende i en fysisk problemstilling. Fysisk er derfor en grundvidenskab om naturen.

Matematikkens sprog har stor præcision, og usikkerheder kan angives præcist.

Mendelejev
(1834 - 1907)
[Dmitrij Mendelejev]
SE: periodisk system
Mendelejev
Det periodiske systen
Dmitrij Mendelejev

er opfinderen af det periodiske system

Newton
(1643 - 1727)
[Isaac Newton]
SE: matematiker
Hvem var Newton:
I hvilken tid finder vi Newton:
Hvad gjorde Newton?
Newton var matematiker, fysiker og astronom.

Han formulerede lovene om inerti, tyngdekraft, massetiltrækning og legemers bevægelse, som han udgav i Philosophiae Naturalis Principia Mathematica. Dengang var latin fællessproget i Europa, som engelsk er i dag i EU.

Bogen er et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde, og den giver en matematisk beskrivelse af de love, som styrer alle himmellegemers bevægelse.
Newton opfatter universet som mekanisk, dvs. at universet adlyder matematiske universelle love.

Newton fandt andre fysiske love, bl.a. om lys, lysspekter og optiske regler.


Pasteur
(1822 - 1895)
[Louis Pasteur]
SE: pasteurisering
Hvem var Pasteur:
- udd i fysik og kemi
I hvilken tid finder vi Pasteur:
- ingen viden om mikrober
Hvad gjorde Pasteur?
- opdagede bakterier og virus
- deres sammenhæng med sygdom og gæring
Pasteur var opdageren af mikroberne.

Han arbejdede med at udvikle vacciner og sera mod sygdomme, som var udløst af bakterie- og virusinfektioner.
Desuden arbejdede Pasteur med gæringsprocesser og bidrog væsentligt til at fastslå, at gæringen under alkoholfremstillingen skyldes gærceller, og at mælkesyrning skyldtes bakterier, som han kaldte stavformede planter.

SI-systemet
(1977)
[fr. fork.f. Systéme International D'Unités]
SE: SI-enheder
7 grund-enheder i SI-systemet
m
kg
s
A
K
cd
mol
SIsystemet er int. standarder for:
længde, m, meter,
masse, kg, vægt,
tid, s, sekund,
strøm, A, ampere,
temperatur, K, kelvin,
lysstyrke, cd, candela,
stofmængde, mol, mol,
plan vinkel, rad, radian,
rumvinkel, sr, steradian,

alle andre enheder kan kombineres af disse




  • Home
  • Hello World

    We are ready