FysikPorten/
Emner
| el-laere |
fagligt |
metal gallilai watt |
Titler
Emnerne i FysikPorten/
|
TAGS: -intro FysikPorten
|
||
-intro |
FysikPorten |
|
|
Din indgang til FysikFaget: Hardcore fysikere siger: 'Alt er fysik'. Hermed mener de, at alt i sidste ende kan beskrives med fysiske processer. Heroverfor står kvante-fysikerne, som siger: 'Alt er en lille smule usikkert'. I skole-fysik skal du mest lære om den fysik, der var kendt for 200 år siden. Derfor har vi udviddet fysikken med KvanteSkolen og EnergiSkolen, som inddrager Bohrs og Einsteins opdagelser. |
|
|
|
||
Atom |
Atom |
|
|
Atom: Om atomer, atomkraft |
|
|
|
||
Bigview |
BigView |
|
|
Få overblik over fysik-faget | |
|
|
||
El-laere |
El-Lære |
|
|
Om fysik - El-Lære El-Lære er om strøm, spænding og modstand. |
|
|
|
||
Elmagnresearch |
El-magnet research |
|
|
Elektro-magnet research: FysikPorten - egenskaber, poler, - typer, |
|
|
|
||
Energi |
Energi |
|
|
Energi: |
|
|
|
||
|
TAGS: fysik
|
||
Fysik |
Fysik |
|
|
Om fysik Fysik er et af naturfagene. |
|
|
|
||
|
TAGS: imgs
|
||
Imgs |
Short |
BilledBase |
|
Billeder til faget | Billeder til dit Fag: |
|
|
||
Keys |
Short |
FYSIK-nøgle |
|
Bestemme | metaller, plast, strøm, spænding, modstand |
|
|
||
Magic1 |
Short |
FysikPorten-magic1 |
|
FysikPorten-magic1 | text |
|
|
||
Magic2 |
Short |
FysikPorten-magic2 |
|
FysikPorten-magic2 | text |
|
|
||
Magic3 |
Short |
FysikPorten-magic3 |
|
FysikPorten-magic3 | text |
|
|
||
Magic4 |
Short |
FysikPorten-magic4 |
|
FysikPorten-magic4 | text |
|
|
||
Magic5 |
Short |
FysikPorten-magic5 |
|
FysikPorten-magic5 | text |
|
|
||
|
TAGS: magnetisme Magnetisme
|
||
Magnetisme |
Magnetisme |
|
|
Magnetisme: |
|
|
|
||
Magnetresearch |
Magnet research |
|
|
magnetresearch: FysikPorten - egenskaber, poler, - typer, |
|
|
|
||
|
TAGS: metal
|
||
Metal |
Undersøge - basis |
|
|
Undersøge Fysik: BaseWheel: Metal - navne, egenskaber, - typer, metalting, metal-redskaber, - fysik og metal, |
|
|
|
||
Sam_art |
Short |
Fysik og Art i samfundet |
|
Fysik i kunsten | Fysik i kunsten: |
|
|
||
Undre1 |
Short |
FysikPorten-undre1 |
|
FysikPorten-undre1 | text |
|
|
||
Undre2 |
Short |
FysikPorten-undre2 |
|
FysikPorten-undre2 | text |
|
|
||
Undre3 |
Short |
FysikPorten-undre3 |
|
FysikPorten-undre3 | text |
|
|
||
Undre4 |
Short |
FysikPorten-undre4 |
|
FysikPorten-undre4 | text |
|
|
||
Undre5 |
Short |
FysikPorten-undre5 |
|
FysikPorten-undre5 | text |
|
|
||
Watt |
James Watt, dampmaskinen |
|
|
Jawes Watt Opfinder af dampmaskinen og damp-lokomotivet. |
|
|
|
||
ADD:
Kære underviser -
Lav 1 opGave og få 200 tilbage
Hvilket lærebogs-system kan give dig så meget for så lidt ???
Vær med til at opbygge den FællesFaglige Skoles opGaver,
og vær med til, at emnerne får del i dit fags vinkler på fagstoffet.
Den fællesfaglige opGave
En fællesfaglig opGave inddrager så mange fag som muligt.
Derfor har MyPort1 på forhånd oprettet en række emner med åben overskrift.
Dem kan du finde i menuen 'denne måneds' -> 'andre emner' i fagets popup menu.
Der er plads til flere emner.
I praksis vil det fag, der åbner emnet, linke til sit eget fagstof.
Vis det, DU synes, der ligger under !!
- En Under-visning !
Vis de undere, der der ligger i dit fagstof !!
- Et Under-visning !
HowTo
HowTo:
Din opGave skal være original og må ikke krænke andres rettigheder
Aflever i pdf-format eller som rtf-file ( mac: TextEdit - windows: Word )
opGavens rettigheder overdrages til MyPort1, som herefter har den fulde råderet over materialet.
Vi bruger det sobert - og her på MyPort1.
opGaven kan evt blive redigeret, så den passer ind i konceptet: 'En FællesFaglig Skole'
Husk at angive dig selv som kilde på opGaven med navn, skole og din skoles mail
- vigtigt!! ingen private oplysninger (men jeg vil gerne kunne nå dig på dit arbejde)
Se mere i den øverste gul-grønne menu About
P.S.! Den viste schweizerkniv har kunnet købes for 22.000 €, men så havde man også ALT lige ved hånden,
-> ligesom MyPort1.
FYS-Dictionairy: |
|||
|---|---|---|---|
| Word: | Root: | Short: | More: |
| A | [fork f ampere] SE: ampere | Måleenhed for elektrisk strøm grund-enhed i SI-systemet | |
|
Curie (1867 - 1934) | [Marie Curie] SE: KvindeBasen | Marie Curie | Marie og Piere Curie fik sammen med Becquerel nobelprisen i Fysik i 1903 for deres udforskning af radioaktivitet. Marie blev den første kvinde, der modtog en nobelpris. Og senere i 1911 i Kemi for opdagelsen af polonium og radium. Marie blev den første der modtog to nobel-priser i to fag-områder. |
| Fysik | [lat. physica fra oldgr. φυσική] SE: workset | Fysik er erfaring beskrevet med MAT og naturlove | Erfaringen viser, at naturfænomener følger et sæt faste regler, som vi kalder naturlove. Fysik var oprindelig alle naturvidenskaber, men i dag sige man: Fysik er en erfaringsvidenskab, som i et samspil mellem teori og observation søger at opstille et sæt almene naturlove, der kan formuleres i matematikkens sprog. Alle naturvidenskaber bygger på fysikkens resultater, og omvendt vil enhver søgen efter en detaljeret forståelse af et naturfænomen ende i en fysisk problemstilling. Fysisk er derfor en grundvidenskab om naturen. Matematikkens sprog har stor præcision, og usikkerheder kan angives præcist. |
|
Mendelejev (1834 - 1907) | [Dmitrij Mendelejev] SE: periodisk system | Mendelejev Det periodiske systen | Dmitrij Mendelejev er opfinderen af det periodiske system |
|
Newton (1643 - 1727) | [Isaac Newton] SE: matematiker | Hvem var Newton: I hvilken tid finder vi Newton: Hvad gjorde Newton? | Newton var matematiker, fysiker og astronom. Han formulerede lovene om inerti, tyngdekraft, massetiltrækning og legemers bevægelse, som han udgav i Philosophiae Naturalis Principia Mathematica. Dengang var latin fællessproget i Europa, som engelsk er i dag i EU. Bogen er et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde, og den giver en matematisk beskrivelse af de love, som styrer alle himmellegemers bevægelse. Newton opfatter universet som mekanisk, dvs. at universet adlyder matematiske universelle love. Newton fandt andre fysiske love, bl.a. om lys, lysspekter og optiske regler. |
|
Pasteur (1822 - 1895) | [Louis Pasteur] SE: pasteurisering | Hvem var Pasteur: - udd i fysik og kemi I hvilken tid finder vi Pasteur: - ingen viden om mikrober Hvad gjorde Pasteur? - opdagede bakterier og virus - deres sammenhæng med sygdom og gæring | Pasteur var opdageren af mikroberne. Han arbejdede med at udvikle vacciner og sera mod sygdomme, som var udløst af bakterie- og virusinfektioner. Desuden arbejdede Pasteur med gæringsprocesser og bidrog væsentligt til at fastslå, at gæringen under alkoholfremstillingen skyldes gærceller, og at mælkesyrning skyldtes bakterier, som han kaldte stavformede planter. |
|
SI-systemet (1977) | [fr. fork.f. Systéme International D'Unités] SE: SI-enheder | 7 grund-enheder i SI-systemet m kg s A K cd mol | SIsystemet er int. standarder for: længde, m, meter, masse, kg, vægt, tid, s, sekund, strøm, A, ampere, temperatur, K, kelvin, lysstyrke, cd, candela, stofmængde, mol, mol, plan vinkel, rad, radian, rumvinkel, sr, steradian, alle andre enheder kan kombineres af disse |
