| Text | Dig og dit arbejdsliv:
- fagforening, A-kasse,
- den danske model, treparts-forhandlinger,
- løn-sedler
- de uskrevne regler
- arbejdslivets forventninger til dig
Skole vs arbejde:
I skolen prøver du en masse ting, og det gør ikke så meget, hvis du kikser.
Men på en arbejdsplads KAN du det, du har lovet, da du blev ansat
- og du får løn for det du sagde du kunne. Her gør det noget, hvis du kikser.
Lidt historie:
I gamle dage gik man i lære i sit fag hos en mester. Mens man stod i lære lærte man også tonen på arbejdspladsen, dvs den måde man talte til hinanden og omgikkes på.
Som lærling startede man altid fra bunden, - man fejede gulv, gjorde rent, hentede ting til svendene og de ældre lærlinge. Herefter gik man på Grundskole og lærte sit fags grund-håndværk. Folk i metalfag gik på Fileskole og og folk i kontorfag gik på Handelsskole.
Det første år man var lærling, gik man til hånde for de andre - og den kvikke lærling kiggede de andre over skuldrene - og sugede til sig, hvor han eller hun kunne. Efterhånden fik man mindre opgaver og lærte at bruge fagets værktøj og maskiner.
En læretid var på ca fire år. Man afsluttede sin uddannelse med en Svendeprøve, hvor man skulle vise, at man havde lært sit fags håndværk. Bestod man, kunne man kalde sig Svend.
I dag foregår uddannelsen på fagskoler, og mange firmaer tager ikke elever, hvilket betyder, at fagskolerne ikke har praktikpladser til mange af deres elever.
Folketinget HAR ellers givet virksomhederne mange skattelettelser, så de skulle kunne få råd til at ansætte elever (endda med tilskud fra staten), men virksomhederne ansætter hellere færdig-uddannede medarbejdere fra EU-landene.
|
|---|
