| Text | Ørsteds forelæsninger var stærkt prægede af hele hans personlighed og af hans fremhævning af åndens og naturens enhed; de øvede også en betydelig tiltrækning på tilhørerne. Hans oprindelige plan om at give en samlet fremstilling af naturvidenskaben blev afbrudt, da han kom ind på sine eksperimentelle arbejder; efter at han havde opdaget elektromagnetismen, udviklede denne side af videnskaben sig så stærkt og hurtigt, at det vanskelig lod sig gøre at give et samlet billede af den. Kun den mekaniske del af naturvidenskaben fik han færdiggjort, og den er udgivet flere gange i forskellig skikkelse, første gang i 1809, og senere af Carl Valentin Holten i 1859, og indeholdt udførlige indledende afsnit. I alt, hvad han skrev, var han meget opmærksom på formen og sproget – han dannede omtrent 2000 nye danske ord,[9] af hvilke ikke få er gået over i sproget som ilt, brint, vægtfylde, rumfang, afskygning, affatter.[8] Ordene ilt og brint diskuterede han med den førende sprogforsker Rasmus Rask via brevveksling. Rask var ikke umiddelbart begejstret og kritiserede ordene med følgende:[10]
"Mod Il(d)t (dannet af substantivet ild) taler, at der i dansk ikke findes fortilfælde for, at et navneord dannes af et andet navneord ved at sætte –t på. Sådanne ord er enten tillægsord (her tænkes på et eksempel som Kløgt af klog) eller af udsagnsord, og de betegner en abstrakt egenskab eller virkning, ikke noget så konkret som grundstof."
"Mod Brindt (dannet af verbet brænde) taler, at en afledning af verbet betyder handling, virkning o.l. (f.eks. flugt til flygte, ridt til ride)."
Hvor stor en vægt han lagde på sproget, ses af hans indbydelse til universitetets reformationsfest i 1814, som går ud på en gennemgribende reform af de kemiske betegnelser i de nordiske og germanske sprog. Han bragte også sagen på bane ved naturforskermødet i Gøteborg 1839. I 9. bind af hans Samlede Skrifter finder man en interessant fremstilling af hans tanker om sprogets forædling og af de fordanskninger, han har bidraget til.
Andre ord han indførte er autoritetstro, brugskunst, klangbund, mindretal, sammendrag og tidevand.
Kilde: da.wikipedia.org/wiki/H.C._Ørsted |
|---|
