| Text | socialt sikkerhedsnet:
Delmål 1.3: Indfør sociale sikkerhedsnet
Der skal gennemføres nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 skal der opnås en substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper.
Andel af befolkningen, der er dækket af sociale sikringssystemer/nedre grænser, opdelt på køn, og med fokus på især børn, arbejdsløse, ældre, personer med handicap, gravide kvinder, nyfødte, arbejdsskaderamte personer, de fattige og de udsatte:
Danmarks Statistik oplyser, at dækningen er 100 procent
Forklaring
Alle borgere i Danmark har adgang til et socialt sikkerhedssystem (sociale sikringsydelser).
Men virkeligheden er, at de ansatte i det sociale sikringssystemer er presset hhv:
- ovenfra af Folketinget med krav om årlige 2% besparelser
- nedefra af inflation i Kommunernes overførte budgetter til løn, faste udgifter,
hvilket medfører, at
- arbejdsløse
- personer med handicap
- arbejdsskaderamte
- fattige
- udsatte i almindelighed
- udsatte med psykiske problemer
at de ofte behandles mere restriktivt,
og oven i købet udelukkes fra den hjælp, de i forhold til lovens hensigt var berettiget til, men som de begrundet i strengere og ikke-lovlige fortolkninger udelukkes fra.
Klagetider er i praksis meget langvarige og forudsætter, at borgeren har godt kendskab til jura og forvaltningsret i både tale og skrift.
Et eksempel:
En sag om en kommunes ulovlige standsning af ydelser til en borger tog 12 år, hvorefter kommunen efter den endelige afgørelse tillige undlader at udbetale de ydelser, kommunen burde have gjort i.h.t. ankestyrelsens afgørelse.
Borgeren har aldrig modtaget ydelserne. |
|---|
