| Text | De danske talnavne er nemme, når man ved, hvorfor de er svære!!
Nye tal i Hanse-tiden og Danmarks silde-eventyr i 13-1400.
I tiden omkring 13-1400 tallet ændredes klimaet sig og det blev varmere, hvilket bl.a. førte til flere fisk i Østersøen, især sild. Hanse-tiden er vildt spændende.
Vi får et nyt 20-talssystem baseret på tal-enheden 'en snes'.
Som alt med tal, så er der en lavpraktisk grund til det nye navn.
En snes kommer fra fra det tyske ord 'sneis', som er en afskåret pind, hvor der kan hænge ca 20 sild.
En snes bliver den nye regne-enhed.
I denne periode får vi også en ny måde at forstå tiden på. Der bliver opsat solure op på kirker og bytårne. I dag siger vi, at klokken er 3:30, dvs vi siger 30 minutter efter kl 3.
Men i middelalderen sagde man, at klokken er halv til fire - forkortet halv fire.
Den forskel at sige en halv før det næste går ind i måden at sige tal. Tallene bliver derfor sagt således; tre, halv til fire, fire, halv til fem, fem, halv til seks, ..
Mange sild i mange tønder, som sælges i hele skibsladninger sydpå i Europa. Der var vild gang i den. og der blev brug for langt større tal.
Ti, tyve, tredive, fyrre, - de tal var på plads, men hvad så herfra?
Løsningen blev at bruge den nye tal-enhed snes og så gange den op.
Men i gamle dage hed det 'sinde', når man skulle gange.
Man regnede i snese men talte i 'tyve', når det gjaldt de store tal
tre-sinde-tyve er 60.
halv-tredie-sinde-tyve er tallet mellem 40 og 60.
fire-sinde-tyve er 80.
halv-fjerde-sinde-tyve er tallet mellem 60 og 80.
halv-femte-sinde-tyve er tallet mellem 80 og 100.
- halvtredie (med d) = den halve til tredie sinde tyve = halvtreds
- tres (uden d) = tre sinde tyve => forkortet til tre-s => tres
- halvfjerds (med d) = den halve til fjerde sinde tyve = halvfjerds,
- firs (uden d) = fire sinde tyve => forkortet til fir-s => firs
- halvfems (uden d) = den halve til femte sinde tyve = halvfems,
Det var middelalderens arv (fra hansa-tidens tal-verden)
- og nu ved du, hvorfor tallene skal staves med og uden 'd'.
|
|---|
