| Text | <h3 class="cu">Fysiske størrelser</h3>
Det, som fysikeren kan måle, kaldes fysiske størrelser.
Det kan f.eks. være længde, masse og tid.
Fælles for alle fysiske størrelser er, - at de består af
<h3>et {måltal} og en [enhed].
et {258} og en [meter].
et {x} og en [m].</h3>
Her kommer en masse ord om 258 meter, men det er vigtige ord !!!
Eksempel 1:
En længde er målt til 258 m.
I dette tilfælde er måltallet 258 og enheden meter, forkortet m.
Alle mål er et skjult gangestykke, dvs. en multiplikation !!:
Angivelsen betyder, at længden er 258 gange så lang som 1 meter, og egentlig 258 gange 1 meter eller 258 gange meter.
Alle mål kan ganges op eller ned, bare resultatet er det samme !!:
Længden kunne også udtrykkes som: 0,258 km.
Talværdien er så 1000 gange mindre, til gengæld er enheden blevet 1000 gange større.
Enheden er det vigtigeste. Måltallet følger enheden !!:
Da talværdien afhænger af den valgte enhed, er det nødvendigt altid at angive såvel mundtligt som skriftligt både måltallet og enheden.
Matematik har symboler for alt !!:
For talværdien af en fysisk størrelse, x, bruges undertiden betegnelsen {x},
medens enheden angives med [x], altså
Vi samler det hele sammen:
En fysisk størrelse = talværdi · enhed
og skrevet med symboler
X = {X} · [X]
Eksempel 2:
Om længden l = 258 m
kan man skrive {l} = 258
og [l] = m
En fysisk størrelse er altså et produkt. Man kan da frit ændre på den ene af faktorerne, blot man også ændrer den anden faktor på en sådan måde, at produktet er uændret. Talværdien for en fysisk størrelse afhænger af den valgte enhed. Det kan aldrig være fyldestgørende at sige eller skrive, at en længde er 10. Enheden er lige så vigtig. Det er heller ikke korrekt at skrive om et legeme, at det har massen m kg, for m er betegnelsen for masse, der jo består af en talværdi og en enhed. Hvis m er 7 kg, ja så er m kg jo 7 kg2.
|
|---|
