Hvad er det:

MatPorten

Hvad kan det:

MatPorten

Hvad gør det:

./../img/ab/mat/logo.png

Kære Folketing -
Giv os de blomstrende grøftekanter tilbage Klik her

Kære underviser -
Vær med til at opbygge MyPort1 Klik her

MatPorten/Talsystemer


Talsystemer:

Vi bruger 10-talssystemet
Vi har brugt 20-talssystem:
Vi har brugt 12-tal ssystem: talnavne 1-12
Vi har brugt 16-tal system: håndværker-tal

Emner


tal1-norrøn
tal2-hansa
tal3-fransk


Titler


Talsystemer Norrøn tid
Talsystemer Hansa tiden
Talsystemer Fransk tid
Talsystemer


Tal1-norrøn

Short

Talsystemer Norrøn tid

./../img/./../img/ab/mat/tal/logo.png


om talnavnenes verden De danske talnavne er nemme, når man ved, hvorfor de er svære!!

De danske talnavne oser af historie:
- fra tiden før Gorm den gamle (norrøn tid med runer)
- over Hanse-tiden og Danmarks silde-eventyr i 13-1400
- over perioden med fransk og europæisk samhandel og kultur-deling
- til moderne tid med meter-systemets indførelse


I dag bruger vi 10-talssystemet med tegnene 1,2,3,4,5,6,7,8,9 og 0 = tegnet for ingenting
kombineret med positions-systemet.

Men allerede i norrøn tid (olddansk tid) brugte vi 'tigir' for tallet ti.
Ordet ændrede sig lidt over tid og blev til tive, hvor 'i'et udtsles lidt mellem i og y.
I dansk blev det til det hårde 'ti' mens det i svensk blev det bløde 'tio'.

I gamle dage havde man ikke så meget, og derfor havde man ikke brug for store tal.
Ti grise eller ti køer var en ufattelig rigdom,- men to tive kunne siges om mange æg.

De færreste kunne skrive og regne, så tal skulle kunne siges, høres og forstås.
to-tive, to-ive blev i folkemunde til tyve
tre-tive, tre-d-ive, tredive
fir-tive, fyrve, fyrre


Tallene ændrede langsomt lydform frem til i dag: ti, tyve, tredive, fyrre.


Det var den norrøne arv (fra vikingernes tal-verden)

LINKs:
(click logo: matporten/talsystemer)

Tal2-hansa

Short

Talsystemer Hansa tiden

./../img/./../img/ab/mat/tal/logo.png


om talnavnenes verden De danske talnavne er nemme, når man ved, hvorfor de er svære!!

Nye tal i Hanse-tiden og Danmarks silde-eventyr i 13-1400.
I tiden omkring 13-1400 tallet ændredes klimaet sig og det blev varmere, hvilket bl.a. førte til flere fisk i Østersøen, især sild. Hanse-tiden er vildt spændende.

Vi får et nyt 20-talssystem baseret på tal-enheden 'en snes'.
Som alt med tal, så er der en lavpraktisk grund til det nye navn.
En snes kommer fra fra det tyske ord 'sneis', som er en afskåret pind, hvor der kan hænge ca 20 sild.

En snes bliver den nye regne-enhed.

I denne periode får vi også en ny måde at forstå tiden på. Der bliver opsat solure op på kirker og bytårne. I dag siger vi, at klokken er 3:30, dvs vi siger 30 minutter efter kl 3.
Men i middelalderen sagde man, at klokken er halv til fire - forkortet halv fire.

Den forskel at sige en halv før det næste går ind i måden at sige tal. Tallene bliver derfor sagt således; tre, halv til fire, fire, halv til fem, fem, halv til seks, ..

Mange sild i mange tønder, som sælges i hele skibsladninger sydpå i Europa. Der var vild gang i den. og der blev brug for langt større tal.

Ti, tyve, tredive, fyrre, - de tal var på plads, men hvad så herfra?

Løsningen blev at bruge den nye tal-enhed snes og så gange den op.
Men i gamle dage hed det 'sinde', når man skulle gange.

Man regnede i snese men talte i 'tyve', når det gjaldt de store tal

tre-sinde-tyve er 60.
halv-tredie-sinde-tyve er tallet mellem 40 og 60.
fire-sinde-tyve er 80.
halv-fjerde-sinde-tyve er tallet mellem 60 og 80.
halv-femte-sinde-tyve er tallet mellem 80 og 100.


- halvtredie (med d) = den halve til tredie sinde tyve = halvtreds

- tres (uden d) = tre sinde tyve => forkortet til tre-s => tres

- halvfjerds (med d) = den halve til fjerde sinde tyve = halvfjerds,

- firs (uden d) = fire sinde tyve => forkortet til fir-s => firs

- halvfems (uden d) = den halve til femte sinde tyve = halvfems,


Det var middelalderens arv (fra hansa-tidens tal-verden)
- og nu ved du, hvorfor tallene skal staves med og uden 'd'.


LINKs:
(click logo: matporten/talsystemer)

Tal3-fransk

Short

Talsystemer Fransk tid

./../img/./../img/ab/mat/tal/logo.png


om talnavnenes verden De danske talnavne er nemme, når man ved, hvorfor de er svære!!

De danske talnavne oser af historie:
Den franske indflydelse på tal og handel
Tiden fra 1650 til 1850 var på en gang præget af store omvæltninger og vældige revolutioner. Handel og ødselhed blandt rige og stor fattigdom for de fleste.

Tiden gav os et nyt 12-talssystem og et dusin som ny regne-enhed.
Et dusin fra fr. douzaine, afledt af douze 'tolv', fra lat. duodecim.

Et dusin dusin blev kaldt en gros (udtales en grås eller som i en boss).
Den, der handler med store varepartier, kaldes en grosser (med tryk på 'er'),
og det at handle stort kaldes engros-handel, (udtales 'ang gro' uden s)


Læs mere om gamle danske mål,
tal er blevet meget lettere end i gamle dage

LINKs:
(click logo: matporten/talsystemer)

Talsystemer

Short

Talsystemer

./../img/./../img/ab/mat/tal/logo.png


om talnavnenes verden De danske talnavne er nemme, når man ved, hvorfor de er svære!!

De danske talnavne oser af historie:
- fra tiden før Gorm den gamle (norrøn tid med runer)
- over Hanse-tiden og Danmarks silde-eventyr i 13-1400
- over perioden med fransk og europæisk samhandel og kultur-deling
- til moderne tid med meter-systemets indførelse


I dag bruger vi 10-talssystemet med tegnene 1,2,3,4,5,6,7,8,9 og 0 = tegnet for ingenting
kombineret med positions-systemet.

Men allerede i norrøn tid ..

Hanse-tiden og nye tal ..

Den franske indflydelse på tal og handel ..

Vi har indlånt 60-talssystemet til tider, grader, cirkler og vinkler


HowTo

ADD:

MAT-Dictionairy:

Word: Root: Short: More:
Aristotelesab/who/sci/aristoteles/00.png
(384 b.c. - 322 b.c.)
[Aristoteles]
SE: naturfilosoffer
Hvem var Aristoteles:
I hvilken tid finder vi Aristoteles:
Hvad gjorde Aristoteles?
Aristoteles var den moderne videnskabs fader.

Han var elev af Platon.

Platon mente, at man bag alt kunne finde en overordnet ide om emnet/tingen, og denne tænkning kaldes idealismen.

Aristoteles mente, at man ved at kende eksempler på tingene, kunne lære om deres fælles væsen.
Derfor opbyggede han et omfattende system til at 'ordne' tingene og sætte dem i system. Denne tænkning kaldes materialisme.

Derudover skabte han den matematiske logik, der ligger bag al IT-teknik.

Euklid
(325 b.c. - 265 b.c.)
[Euklid]
SE: matematik
Hvem var Euklid:
I hvilken tid finder vi Euklid:
Hvad gjorde Euklid?
Euklid var den moderne matematiks fader.

Euklid var samler - han samlede på matematisk viden, og det blev til et bogværk på 13 bind.

Det særlig ved Euklids bogværk 'Elementer' er, at de er bygget op ved brug af definitioner og aksiomer. Dvs, at han har lavet et sæt grundregler, som gør det muligt at bevise og konstruere forskellige matematiske resultater. - Du bruger disse regler, hver gang du regner.

Bog 1 - 4: Plangeometri - om det, som kan tegnes på et papir

Bog 5 - 10: Talteori

Bog 11 - 13: Rumgeometri - om det, som kan tegnes på en kugle eller en fodbold.

Newton
(1643 - 1727)
[Isaac Newton]
SE: matematiker
Hvem var Newton:
I hvilken tid finder vi Newton:
Hvad gjorde Newton?
Newton var matematiker, fysiker og astronom.

Han formulerede lovene om inerti, tyngdekraft, massetiltrækning og legemers bevægelse, som han udgav i Philosophiae Naturalis Principia Mathematica. Dengang var latin fællessproget i Europa, som engelsk er i dag i EU.

Bogen er et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde, og den giver en matematisk beskrivelse af de love, som styrer alle himmellegemers bevægelse.
Newton opfatter universet som mekanisk, dvs. at universet adlyder matematiske universelle love.

Newton fandt andre fysiske love, bl.a. om lys, lysspekter og optiske regler.


Pythagoras
(570 b.c. - 490 b.c.)
[Pythagoras]
SE: naturfilosoffer
Hvem var Pythagoras:
I hvilken tid finder vi Pythagoras:
Hvad gjorde Pythagoras?
Pythagoras var den moderne matematiks fader.

Han var elev af Thales.

Pythagoras dannede skole, hvor matematikken blev et mål i sig selv. Dvs, at man lærte og undersøgte matematiske forhold, fordi det var sejt og spændende.

Pythagoras opfandt reglen om den retvinklede trekant, den du også skal lære i MAT.
MyPort1 har valgt at kalde den pytMAT, for at minde dig om, at MAT også skal være sjov og spændende ligesom i Pythagoras's skole

Derudover havde han ideen om, at alt kunne forklares med matematik, en tanke, der i dag
gennemsiver al Science.
Musik og harmoni var emner i Pythagoras's skole.

SI-systemet
(1977 - )
[fr. fork.f. Systéme International D'Unités]
SE: SI-enheder
7 grund-enheder i SI-systemet
m
kg
s
A
K
cd
mol
SIsystemet er int. standarder for:
længde, m, meter,
masse, kg, vægt,
tid, s, sekund,
strøm, A, ampere,
temperatur, K, kelvin,
lysstyrke, cd, candela,
stofmængde, mol, mol,
plan vinkel, rad, radian,
rumvinkel, sr, steradian,

alle andre enheder kan kombineres af disse

naturfilosoffer
( - )
[natur+filosofi]
SE: filosofi
naturfilosoffer: de tidlige filosoffer
Platon
Aristoteles
Thales fra Milet
Pythagoras


HowTo

EMNER:

talsystemer-Emner:

Name: Label: Short: More:

Ingen MyFrame:


HowTo

ADD:


Kære underviser -


Lav 1 opGave og få 200 tilbage
Hvilket lærebogs-system kan give dig så meget for så lidt ???

Vær med til at opbygge den FællesFaglige Skoles opGaver,
og vær med til, at emnerne får del i dit fags vinkler på fagstoffet.


Den fællesfaglige opGave

En fællesfaglig opGave inddrager så mange fag som muligt.
Derfor har MyPort1 på forhånd oprettet en række emner med åben overskrift.
Dem kan du finde i menuen 'denne måneds' -> 'andre emner' i fagets popup menu.
Der er plads til flere emner.

I praksis vil det fag, der åbner emnet, linke til sit eget fagstof.

Om undervisning
Vis det, DU synes, der ligger under !
- En Under-visning !

Vis de undere, der ligger i dit fagstof !!
- Et Under-visning !

Vis den undren, der er bor i dit fagstof !¿!
- En Undre-visning !





HowTo

HowTo:
Din opGave skal være original og må ikke krænke andres rettigheder
Aflever i pdf-format eller som rtf-file ( mac: TextEdit - windows: Word )

opGavens rettigheder overdrages til MyPort1, som herefter har den fulde råderet over materialet.
Vi bruger det sobert - og her på MyPort1.

opGaven kan evt blive redigeret, så den passer ind i konceptet: 'En FællesFaglig Skole'

Husk at angive dig selv som kilde på opGaven med navn, skole og din skoles mail
- vigtigt!! ingen private oplysninger (men jeg vil gerne kunne nå dig på dit arbejde)





Se mere i den øverste gul-grønne menu About


P.S.! Den viste schweizerkniv har kunnet købes for 22.000 €, men så havde man også ALT lige ved hånden,
-> ligesom MyPort1.






  • Home
  • Hello World

    We are ready